Opskrift af Sara Giversen
Ingredienser:
Kyllingefilet
Mel
Æg
Friskkværnet peber
Salt
Panko rasp
Neutral olie til at fritere i
Fremgangsmåde:
Skær kyllingen ud i tern. Krydr melet godt med friskkværnet peber og salt. Vend kyllingestykkerne i melet til de har mel på alle sider. Pisk æg med en gaffel og vend kyllingestykkerne med mel heri. Derefter vendes kyllingestykkerne i pankoraspen, som også skal være krydret godt med friskkværnet peber og salt.
Varm olien op til 170-175 grader. Det er vigtigt at temperaturen holdes, da det har betydning for mørheden. Kyllingen skal gennemsteges. Sørg for at pankoraspen ikke bliver brændt. Hvis temperaturen er for lav suges for meget olie.
Vend kyllingestykkerne rundt i olien i ca 4 min. Skær et stykke igennem for at sikre at det er gennemstegt. Stegetiden afhænger af størrelsen på dine kyllingetern.
Brug dine sprøde kyllingestykker til bao, wraps, cæsar salat, taco el.lign.
Leave a comment
This site is protected by hCaptcha and the hCaptcha Privacy Policy and Terms of Service apply.